De tre grundsten

Talentudvikling i skolen

De tre grundsten

I mine mange år som talentvejleder har jeg høstet en del erfaringer med undervisning, som rummer alle faglige niveauer i en klasse, og hvor målet er, at alle elever skal blive dygtigere – også de dygtigste. Vejen dertil er bygget på meget teoretisk læsning om motivation, motivationstyper, meningsfuldhed, mindset osv. Jeg har lært at skabelsen af en implementeret talentundervisningskultur kan koges ned til 3 grundsten, når man tilrettelægger sin undervisning, arbejder med og udfører sin undervisning.

Grundsten 1: Motivation for læring

Før den egentlige læring finder sted, må der plantes en motivation hos eleven. Underviseren tilpasser niveauet til eleven. Motivationen skabes ved, at man arbejder med en bestemt type af opgave, som er stillet ud fra, hvilket abstraktionsniveau eleven befinder sig på. Med udgangspunkt i Kirsten Baltzers ABC-princip, har jeg udviklet CBA-metoden. Her ligger der tre forskellige niveauer: nemlig laveste og mest konkrettænkende niveau A, middelniveauet som er et konkret og abstrakt niveau B, og det meget abstrakte og problemløsende niveau C.

Eleverne skal se alle de tre typer af opgaver, som stilles. De skal have mulighed for at vælge sig ind på det niveau, som de mener, at de kan løse. De løser altså ikke alle tre niveauer, men arbejder direkte ind på det niveau, som de vælger. Underviseren skal fungere som vejleder for niveauet, og dermed sikre at de elever, der muligvis roterer rundt på stolen, mangler gejst og motivation ved simple opgaveløsninger, vælger en C-opgave. Det er afgørende, at eleverne selv vælger sig ind på et niveau, således at der sker et læringsløft. Niveauerne er ikke statiske, så det skal være muligt for eleven at vælge sig ind på det niveau, som de mener at kunne løse. Det er min erfaring, at eleverne automatisk stræber efter et højere og højere niveau at arbejde på. De begynder at stå på tæer i en undervisning, som nu sætter baren efter den højeste fællesnævner.

Gruppedannelse i et fagligt udfordrende læringsmiljø
I undervisningen skal eleverne sammensættes med andre elever, der ligger på samme niveau. Dette giver alle en bedre arbejdsgang. Elever fra C-gruppen vil møde ligesindede og andre, der tænker ligesom dem. De oplever, at de får en masse viden med sig, og ikke kun er givere i en grupperelation. Eleverne i A-gruppen oplever, at de pludselig duer til noget. I en grupperelation med A-eleverne sker der ofte det, at et af medlemmerne pludselig skal tage teten. De er nødt til at påtage sig en mere dominerende rolle, som en del af disse elever ellers har overladt til den lidt fagligt stærkere samarbejdspartner.

I motivationen ligger meningsfuldheden
En anden vigtig faktor, i arbejdet med at skabe motivation, er meningsfuldheden. Forestil dig, at du skal sidde i 30 timer om ugen og arbejde med noget, som du allerede kender alt til? At du skal lytte og være interesseret og motiveret i timer, hvor du allerede kender det stof, der undervises i?

En elev i første klasse kan læse, og han staver som et barn på mellemtrinnet. Hvor ligger meningsfuldheden hos ham, når han skal sidde med forlydsøvelser sammen med resten af klassen? Han mister koncentrationen og i værste fald også motivationen for at lære.

Som lærer skal man turde at være modig. At slippe forestillingen om, at det bedste er, at alle elever følges ad i bøger. Det bedste er en fælles kontekst som udgangspunkt. Derfra arbejdes der direkte ud på det niveau, som passer til den enkelte elev. Eleverne skal ikke ”arbejde sig opad” i opgavemængden, men begynde på det niveau, hvor de er. Her ligger en del af grundlaget, der skal til for at skabe en implementeret talentkultur.

Første grundsten er altså motivationen, som kræver opmærksomhed på niveauer og gruppedannelser og meningsfuldhed. Som lærer bør man hele tiden spørge sig selv, om en given opgave er meningsfuld for eleven? Kan eleven allerede stoffet, så lad ham arbejde med noget andet, noget som han bliver dygtigere af.

Grundsten 2: Mindset under læring

Undervejs i læringen skal der indarbejdes et nyt solidt mindset hos eleven.

Målet er, at eleven skal turde lære af sine fejl, være selvevaluerende og søge udfordringerne. En stor del af processen her er det pædagogiske arbejde med elevens mindset (Ifølge Dweck, 2006) Elevernes mindset må tilstræbes at være et growth mindset, hvor processen er vigtigst og ikke så meget selve målet.

Opbygningen af eleven mindset kan lidt groft skitseret bygges op af: Undring, vedholdenhed og ejerskab. At lære at undre sig er vigtigt. Her ligger som regel refleksionen og det løsningsorienterede, som ofte er baseret på noget fra erfaringshylden i hovedet tilsat noget ny viden. Mange elever skal lære at undre sig, for det ligger ikke altid naturligt for dem. Vedholdenhed er kernen. Begrebet vedholdenhed eller tenacity, som det hedder på engelsk, har en stor betydning og er muligvis den vigtigste rolle i dannelsen af elevens mindset. Eleven skal lære at stille krav til sig selv og stille undrende spørgsmål, reflektere over det de læser, de opgaver de løser osv. De skal være læringsorienterede og ikke præstationsorienterede. Men hvordan lærer man så eleverne dette?

Eleverne skal stilles opgaver, som er problemløsende, og som fordrer, at man bliver i samme opgave i et stykke tid. Altså skal størstedelen af opgaverne til eleverne være af en problemløsende karakter, sådan at de tvinges til at tilbringe tid med opgaven. Her er arbejdet med respons undervejs / eller sparring fra en hjælpemakker en god ide, da det kan være med til at fastholde eleven i processen.

Eleven skal nu i gang med at løse den opgave, som ligger på et givent niveau C, B eller A. Opgaverne laves få, men åbne. Der må ikke være linjer til løsning, da linjer begrænser elevens tankegang. Ligeledes er det også slut med at opgive et bestemt antal ord, antal sider osv. Den fokus kommer nemlig til at fylde mere end selve løsningen af opgaven. Opgaven er færdig til deadline, og når eleven selv synes, at den er god nok. Der arbejdes altså med deadline og ikke med et bestemt antal løste sider! Fokus bliver hermed holdt på selve læringen og ikke præstationen.

Lær eleven at være undersøgende i processen, at undres og at bruge sin viden i refleksionen. Dette skaber ikke kun vedholdenhed, men giver også voksende faglighed hos den i forvejen dygtige elev. Jo flere gange eleverne stifter bekendtskab med denne type opgaver, des dygtigere bliver de til at arbejde problemløsende og undrende, udfordre sig selv og øge deres vedholdenhed.

Som underviser skal du være vejleder, der bevæger dig rundt mellem alle eleverne og får dem til at blive i arbejdet. En god iværksætter!

”Hvis du var midt i en fodboldkamp, og du får bolden, således at du kan sætte den op i højre hjørne af må-let og score – ville du så tøve med at gøre det?” Man ville aldrig standse op og tænke ” Niks, nu stopper jeg med at gøre det, jeg kan ”. Det samme skal eleverne overføre til deres arbejde i faget. De skal yde, det de kan, og de er ikke færdige før deadline.

Hvorfor er det så vigtigt at lære at blive i opgaven?
Nyere forskning viser, at en tredjedel af de højtbegavede studerende frafalder de videregående uddannelser, da de aldrig har lært at arbejde for tingene ”Derfor er det så vigtigt, at selv de dygtigste elever lærer vedholdenhed, og at der skal arbejdes for at lære. Løser en elev en opgave på 10 minutter, er opgaven for nem. Så er det opgaven, der skal tilpasses niveauet, og det er lærerens opgave.

Underviseren skal også arbejde med sit eget mindset i klasserummet. Der skal sættes klare mål og forventninger til eleverne. Før eleverne går i gang med opgaveløsningerne, skal du som lærer have fortalt dem, hvad du forventer af dem. Forventninger er noget af det vigtigste. Forvent at eleverne gør deres bedste og sæt eventuelt delmål op for de elever, der har svært ved at overskue det mere langsigtede mål med opgaven.

Forvent noget af dine elever! Forvent at de gør deres bedste; og få dem til at forvente noget af sig selv!

Anden grundsten er altså et fokus på mindset hos eleven og hos læreren. En lærer som forventer noget af alle sine elever og udtrykker forventningerne til hver enkelt elev. Eleven tilstræbes at få opbygget et mind-set, hvor følgende tre punkter er centrale: Undring, opbyggelse af growth mindset med vedholdenhed som kerne. Bliv i opgaven! Arbejde efter deadline og ikke antal sider/ord. Skab ejerskab for ejet arbejde.

Grundsten 3: Arbejdet i returen

-Evalueringen og forandringen

Hvis devisen om at alle elever har ret til at blive dygtigere skal fuldføres, så skal der også gives en konstruktiv feedback til et 12-tal, for hvad er et 12-tal værd, hvis det bare ryger ned i tasken?

Alle elever har ret til at få en god feedback for det arbejde, de har brugt tid på. Dette er også med til at vise, at deres arbejde rent faktisk er vigtigt. Skal man have eleverne til at yde deres bedste, skylder vi dem også en god og konstruktiv feedback. Det skaber meningsfuldhed og tydeliggør forandringen og læringen.

Et eksempel på dette: Alle elever i 5.a har fået deres gyser-noveller retur. Et par drenge fra klassen skal arbejde med deres sætningsopbygninger, en pige skal arbejde med endelser i navneord og udsagnsord, en anden pige skal indlægge flere sanser i et markeret afsnit. En af drengene har fået sin novelle retur, og den er stort set perfekt. Der mangler lidt kommaer og enkelte ordstillinger kunne vendes rundt. Denne dreng skal omskrive et afsnit af sin gyser-novelle til en komedie. Denne feedback-opgave fordrer, at han både stifter bekendtskab med virkemidlerne i gyser-genren, men også kender til komedien som genre og med dens virkemidler. Han skal omtænke sin gyser lige netop i denne scene af novellen. Her bevæger vi os på et højt abstraktionsniveau, som dygtiggør en elev, der allerede mestrer novellen som genre.

Alle kan godt lide at få en god feedback, når de har arbejdet med et stykke tekst længe. En god feedback er stilet netop den opgave, som der er afleveret. Dvs. Der er kort skitseret, hvad der var godt, og hvad der kunne arbejdes videre med. Når opgaven er returneret anden gang, er den færdig. Der tages stilling til om niveauet var tilpas, eller om eleven har mod på et højere niveau næste gang. Der er sket en læring og dermed også en forandring. Har processen været god og givet mening for eleven, vælger eleven som oftest samme niveau eller niveauet over i de kommende opgaver. Det er her, der sker et læringsløft og en stræben efter højeste fællesnævner.

Tid er værdifuldt, hvordan får man det til at hænge sammen?
Man kan som lærer vælge at give sine elever færre opgaver for, og så lade dem arbejde mere i dybden. Dette giver samme brugt tid i sidste ende. CBA – opgaverne skal man ganske vist selv flette sammen, hvilket tager lidt ekstra tid i forberedelsen. Der findes mange gode læringsportaler på nettet. Her kan man sagtens bruge en del af opgaverne.

Der spares til gengæld tid, når de arbejder længe og mange lektioner i klassen med opgaverne, så på den måde, behøver det ikke at være mere tidskrævende for læreren.

Med de tre grundsten i baghovedet, er det muligt at skabe en ny læringskultur i klasserummet. At tilstræbe en undervisning, som udfordrer eleverne, og får dem til selv at søge udfordringen. Det er den fornemmeste opgave som lærer – at lære eleverne at lære og dermed være facilitator for forandring.

Vil du løfte det faglige niveau?
En didaktisk tilgang til undervisningen, hvor man underviser efter den højeste fællesnævner og ikke den laveste. Alle børn har ret til at lære, og de vil elske at stå på tæer i den daglige undervisning, hvis didaktikken og deres mindset tilrettelægges herefter.