Oplæg og workshops

Talentudvikling i skolen

Skab motivation til at blive dygtigere

Hvordan får man skabt en motivation til at blive dygtigere, selvom man allerede er i toppen af klassen rent fagligt? Der skal være plads til alle i et læringsrum, og de dygtigste elever bliver ofte sat under etiketten ” De klarer sig nok”, men det gør de desværre langt fra altid. Jeg tilbyder oplæg og workshops om højtbegavede børn i skolen.

Didaktik for de dygtigste

Får du udfordret de dygtigste elever i den daglige klasseundervisning, eller får de som oftest mere af det samme faglige stof? Mangler du ideer til, hvordan du får løftet hele klassen fagligt, og får alle elever til at ville stå på tæer?

På denne workshop får du præsenteret en didaktisk metode, som kan være med til at løfte hele klassen fagligt, og som tilgodeser de talentfulde elever også. De dygtigste elever har også krav på at blive dygtigere, ellers risikerer vi, at de mister deres motivation for læring. At de hænger i gardinerne, forstyrrer undervisningen eller mister lysten til faget.

Lær hvordan man ved en implementeret talentundervisning kan tilgodese alle elever og få dem til at elske at stå på tæer. En undervisning som tager udgangspunkt i den højeste fællesnævner uden at tabe de svageste blot ved et lidt anderledes mindset og didaktik.

Screening for høj begavelse i 1.klasse og hvad så?

Dette oplæg henvender sig til det pædagogiske personale i indskolingen, som skal arbejde med elever, der er faldet under kategorien ”høj begavelse”. Her gives redskaber til at skabe en bedre forståelse af målgruppen, og hvilke didaktiske tiltag man kan gribe ud efter, når man skal arbejde med elevernes læring.

Kendetegn på højtbegavede børn i skolen og underydere

Kendetegn af højtbegavede børn, underydere og talentstrategier, som kan etableres i skolen. Herunder også den didaktiske og pædagogiske tilgang i den daglige undervisning.

Kendetegn og didaktiske greb i undervisningen i grundskolen

Med dette oplæg kan du få kendskab og viden om kendetegnene for talenterne og for de højtbegavede børn. Hvor ligger forskellen, og hvilke didaktiske greb kan du bruge i din undervisning af dem? Hvilke faktorer skal du være særlig opmærksom på, og hvordan ser det ud, hvis et højtbegavet barn ikke bliver mødt i sin begavelse?

Kendetegn af højtbegavede børn, underydere og talentstrategier, som kan etableres i skolen
- Herunder også den didaktiske og pædagogiske tilgang i den daglige undervisning.

Med dette oplæg kan du få kendskab og viden om kendetegnene for de højtbegavede børn, og hvilke tegn der er for underyderne. Hvilke didaktiske greb kan du bruge i din undervisning af dem? Hvilke faktorer skal du være særlig opmærksom på, og hvordan ser det ud, hvis et højtbegavet barn ikke bliver mødt i sin begavelse? Hvilke interne og eksterne tiltag kan etableres på skolen, så der skabes en bedre faglig og social trivsel hos de højtbegavede børn?

Vil du løfte det faglige niveau?
En didaktisk tilgang til undervisningen, hvor man underviser efter den højeste fællesnævner og ikke den laveste. Alle børn har ret til at lære, og de vil elske at stå på tæer i den daglige undervisning, hvis didaktikken og deres mindset tilrettelægges herefter.